Hvad er kapkano?

Kapkano er en sport, der udøves i en åben kano. Du padler for at opleve fart på vandet, at du er i kontakt med kanoen. Båden har intet ror, så det er dig og din krop, der styrer. Det er en oplevelse af fart og kropsbevidsthed – af dine evner og bevægelse.

Prøv at se denne film og hør speakeren fortælle om, hvad der rent faktisk sker!

Tak til Søren Mads Kildemoes for video

Selv om kapkano kan sammenlignes med kapkajak, så er der snarere tale om en særskilt disciplin. Det er meget mere en udfordrende idræt på linie med redkabsgymnastik eller atletik. Det er kombinationen af styrke og teknisk kunnen, der er helt unik. Teknikken svarer mest af alt til “vandret stangspring”. Træningen kan sagtens udføres sammen med kajaktræning, miljøet er nært beslægtet. Men disciplinen er helt unik i sig selv.

På det olympiske program er der kano på distancerne 200 m (mænd og kvinder) og 1.000 m (kun mænd). Ved VM og EM ros der sprint på 200 m, 500 m, 1000 m og 5000 m. Kilde Internationalt organiseres sporten i International Canoe Federation, med nationale forbund hvor Dansk Kano og Kajak Forbund er det danske.

Kapkanoen er i familie med turkanoen. Grund-teknikken er lang hen ad vejen den samme, men båden er meget anderledes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *