Min proces

Jeg startede for alvor med at lære kapkano i august 2014. Først i en gammel deltakano venligst udlånt af Kano og Kajakklubben Vejle å. Siden har jeg købt min egen kano. Da jeg startede, troede jeg, jeg kunne bruge min turkanopadle. Det var en rigtig dårlig idé, den var alt for kort. Det lykkedes at finde en brugt kap-padle. Men dem er der ikke mange til salg af, fandt jeg ud af. Så allerede her må det være en fordel, at du finder en klub, der har noget materiel, du kan komme i gang ud fra.

Jeg er født i 1962 og lærte at ro kajak i 2002 i Marselisborg Kajak Club. Jeg lærte kapkajak samme sommer dengang i 2002. En del år senere lærte jeg havkajak og turkano og jeg er instruktør i alle fire bådtyper. Så kapkano startede jeg for alvor med i en alder af 52 år. Jeg er ikke nogen udpræget vindertype, jeg er motionist og vild med at bevæge mig på og i vand.

Jeg har kæntret i hundredvis af gange. Vi startede i Egå marina, hvor der er roligt vand bag havnen og hvor du kan stå på bunden. Det gjorde det lidt nemmere, troede vi. I dag vil jeg mene, det er nemmere at lære selvredning først og så gå i gang, der hvor klubben og båden ligger.

Jeg træner som oftest med min gode ven Robert Pacholec.

De første træninger begrænsede sig til få meter. Måske lykkedes vi at padle 200 – 400 meter i alt.

I efteråret 2014 købte jeg en lidt kraftig våddragt, samt handsker, neoprenhætte og sokker i neopren. På fødderne havde jeg først nogle neoprensko, men i dag bruger jeg nogle aflagte løbesko.

Vi fortsatte med at padle mellem to slæbesteder i Aarhus Lystbådehavn. Den første gang vi nåede de 250 meter, var vi mægtig stolte. Klarede vi flere gange over, så var vi meget tilfredse. Et træningspas tager typisk 1 ½ time. Vi har altid leget i kanoen. Taget armstrækninger, stået op, lavet sideforflytninger etc. Og det er alt sammen med til at give bådfornemmelse og øger balancen og teknikken.

Jeg har haft store kvaler med at få J-taget til at fungere. Men efter ca. otte måneders træning var det ved at være der. Den lille forskel i at dreje padlen er bare vildt svær at lære. Jeg blev simpelthen enormt ustabil, når jeg forsøgte. Vendepunktet blev imidlertid en fællestræning med Anders Krintel, der viste, hvordan man gør. For mig handlede det om at turde lægge mere pres på bladet. Simpelthen at turde gøre det. Jeg havde før haft utallige forsøg, men pludselig var den der, og nu laver jeg J-tag uden problemer. Jeg drejer endda til padlesiden, når jeg vil det.

Vinteren 2014 – 2015 har været med mindst én ugentlig træning. Kun en dag med is umuliggjorde træningen. Vi har også prøvet at træne i mørke, det er ikke så nemt. Det er langt lettere, når der er sommertid.

I april var jeg ene kano i Havneræs på Brabrand Rostadion. Jeg fik da registreret en tid, men reelt lykkedes det kun at kæmpe mig igennem 2 km i kuling og bølger. Det var ikke kanovejr!

I maj 2015 handlede det om at lære tage rotagene efter hinanden. Tag efter tag efter tag. Uden at vælte, uden at støtte. Det var svært, svært, svært… Men det kom! Jeg deltog i DM sprint for masters på Brabrand sø d. 6.6.14. Det skulle lykkes!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *